Category "Familiespil"

4maj2026

Hvad har et kortspil med matematik at gøre? Mere end de fleste forældre tror. For børn i alderen 4-10 år er kortspil og tallege en af de mest effektive måder at bygge talforståelse på, fordi læringen sker, mens de har det sjovt.

Hvorfor virker kortspil bedre end regnehæfter?

Børn lærer bedst, når de ikke ved, at de lærer. Det er altså ikke en ny indsigt. Pædagogisk forskning har vist det i årtier. Et regnehæfte signalerer “skole” og “pligt.” Et kortspil signalerer “leg” og “sjov.” Men begge dele træner de samme færdigheder: talfølge, addition, subtraktion, mønstergenkendelse og logisk tænkning.

Tag et simpelt spil som Krig. To spillere vender hver et kort. Det højeste tal vinder. For en femårig er det ren talsammenligning, og den øvelse gentages måske 40 gange i et enkelt spil. Ingen arbejdsark i verden giver den mængde gentagelser uden at barnet mister interessen.

Hvilke spil passer til hvilken alder?

For de yngste, 4-5 år, er enkle spil som Sorteper og Krig perfekte. De kræver minimal strategi og handler mest om genkendelse og sammenligning. Regneregler er simple: større og mindre.

Fra 6-7 år kan du introducere spil, der kræver addition. UNO er oplagt, fordi det kombinerer tal med farver og handlingskort, der kræver hurtige beslutninger. Spillet Syvkabale lyder kedeligt, men det træner talrækkefølge og tålmodighed som få andre ting.

For de 8-10-årige åbner strategiske kortspil sig. Whist i en forenklet version, hvor barnet skal vurdere, hvilke kort der er stærkest. Eller et spil som 21, hvor barnet skal lægge tal sammen og stoppe, før det bliver for meget. Den type beslutningstagning, at vurdere risiko mod belønning, er en matematisk færdighed, der bruges resten af livet.

Sammenligningssider som https://blackjackskema.dk/blackjack-kortoptaelling/ viser, hvordan professionelle bruger talstrategier i kortspil, og selvom det er rettet mod voksne, illustrerer det fint, hvor langt man kan nå med de regnefærdigheder, der starter ved køkkenbordet. Det handler nemlig om de samme principper: mønstergenkendelse, sandsynlighed og hurtig hovedregning.

Tallege uden kort

Kort er ikke den eneste vej ind. Terningspil er ligeså effektive. Yatzy træner addition, multiplikation og strategisk tænkning i én pakke. Og det er et af de få spil, hvor en otteårig reelt kan slå en voksen, hvilket giver en motivationsboost, der ikke skal undervurderes.

Dagligdagen er også fuld af muligheder. Lad barnet betale i supermarkedet og regne byttepenge ud. Bed dem om at halvere en opskrift, når I bager. Eller spil “gæt antallet” med alt fra bønner i et glas til biler på parkeringspladsen. Det styrker estimeringsevnen, som er en overskredet kompetence i matematikundervisningen.

Og så er der de digitale muligheder. Apps som DragonBox og Todo Math omsætter matematiske koncepter til spilmekanikker, der holder børn engagerede i 20-30 minutter ad gangen. Men de bør supplere, ikke erstatte, de fysiske spil. For det sociale element, at sidde ved et bord og interagere med andre, tilføjer et lag af læring, som en skærm ikke kan.

Den skjulte fordel

Udover de rent matematiske færdigheder lærer børn noget andet ved kortspil: at tabe. Og at prøve igen. Det lyder simpelt, men frustrationstolerance er en af de vigtigste kompetencer, et barn kan udvikle. Når du taber runde efter runde i UNO og stadig har lyst til at spille videre, træner du en mental muskel, der er mindst lige så vigtig som talforståelse.

Gør matematik til noget, der sker ved bordet med grin og småskænderier om regler. Ikke noget, der kun hører til i et klasseværelse.

24apr2026

Digital familieunderholdning er aktiviteter, som flere generationer kan lave sammen via en skærm, en app eller en højtaler. Det dækker alt fra quizspil og kreative apps til podcasts og kooperative onlinespil. Og når regnen pisker mod vinduerne en tirsdag eftermiddag, og legepladsen er en mudderpøl, er det rart at have et par af den slags idéer klar. For digital underholdning kan sagtens være engagerende, kreativ og noget, hele familien faktisk laver sammen i stedet for hver for sig.

Quizapps er et godt sted at starte. Der findes adskillige danske apps, der tester viden om alt fra geografi og dyr til naturvidenskab og dansk historie, og mange af dem har en flerspillerfunktion, så forældre og børn kan dyste mod hinanden direkte på telefonen eller tabletten. Det behøver ikke koste noget. De fleste har en gratis version med rigeligt indhold til en hel regnvejrseftermiddag, og kvaliteten er overraskende høj sammenlignet med bare fem år siden, hvor de fleste børneapps føltes som halvfærdige produkter med for mange reklamer.

Kreative platforme som tegne- og animationsapps giver børn mulighed for at lave deres egne figurer, historier og korte animationsfilm med lyd og musik. Det er mere aktivt end at se en tegnefilm, og resultatet er noget, barnet selv har skabt fra bunden og kan vise frem til bedsteforældre og venner. Mange biblioteker tilbyder i øvrigt gratis adgang til digitale bogsamlinger, lydbøger og interaktive læseoplevelser for børn, så det er bare at logge ind med sit bibliotekskort. Det koster ingenting, udvalget opdateres løbende, og der er titler til alle aldersgrupper fra 3 til 14 år.

For de lidt ældre børn, typisk fra 10 år og op, kan kooperative onlinespil fungere som en fællesaktivitet, der samler hele familien foran skærmen med et fælles mål. Spil, hvor man bygger verdener sammen, løser gåder i fællesskab eller forsvarer en base mod computerstyrede modstandere, træner samarbejde og kommunikation på en måde, der føles som leg frem for lektier. Det handler jo om at vælge alderspassende indhold og sætte en tidsramme fra starten, så skærmtiden ikke løber løbsk. En time er rigeligt til de fleste sessioner, og mange spil har indbyggede pausefunktioner, der gør det nemmere at stoppe, når tiden er gået.

Og så er der den digitale underholdning, der retter sig mod voksne i husstanden. Mens børnene tegner eller spiller, kan forældre udforske deres egne interesser uden dårlig samvittighed over at “parkere” ungerne foran en skærm. Mange digitale platforme tilbyder gratis prøveperioder, og det gælder alt fra streamingtjenester til spilsider, kreative værktøjer og læringsplatforme. Nogle sider samler den slags tilbud ét sted for overskuelighedens skyld, og du kan se her for konkrete eksempler på, hvordan gratis free spins fungerer i praksis for voksne brugere. Pointen er, at digital underholdning ikke er et enten-eller mellem børn og voksne. Det er noget, der kan tilpasses alle i husstanden, hvis man vælger med omtanke og sætter rammer.

Kodning for børn er også en mulighed, som flere forældre opdager. Apps som Scratch og ScratchJr lader børn programmere simple spil og animationer ved at trække farvede blokke rundt på skærmen. Det er overraskende intuitivt, og resultaterne er synlige med det samme. En sjov måde at lære logisk tænkning på, uden at det føles som skole.

Podcasts er en overset mulighed, som fortjener mere opmærksomhed fra familier. Familievenlige podcasts om videnskab, historie, rumforskning eller gode fortællinger kan lyttes til i bilen, ved middagsbordet eller som godnatunderholdning, og de kræver ingen skærm overhovedet. Udvalget på dansk er vokset betragteligt de sidste par år, og platforme som Mofibo og Podimo har dedikerede børneafsnit med indhold tilpasset forskellige aldersgrupper. Bare søg på “børn” eller “familie” i appen, så dukker der snesevis af resultater op.

Brætspils-apps er et andet alternativ, som kombinerer det digitale med den klassiske spiloplevelse uden at kræve oprydning bagefter. Digitale versioner af Matador, Wordfeud og Trivial Pursuit fungerer godt som familieaktivitet og kan spilles i bilen, på ferierejsen eller en stille søndag hjemme, uden at man først skal finde alle brikkerne frem fra skabet. Det er nemlig en fordel, som enhver forælder kan sætte pris på efter en lang dag med arbejde, madlavning og logistik. Og mange af dem er gratis i basisversionen, så du kan prøve, før du beslutter, om det er værd at betale for den fulde udgave.

Det vigtigste er egentlig variationen. Ingen enkelt app eller tjeneste holder hele familiens opmærksomhed i mere end et par uger ad gangen, og det er helt normalt. Skift mellem aktiviteter, bland digitalt med analogt, og lad børnene have indflydelse på, hvad der skal prøves næste gang. Så holder motivationen, og skærmtiden føles som en bevidst beslutning frem for en nødløsning, der blev grebet i desperation, fordi alternativerne var opbrugte.

28mar2021

Hvis der er én aktivitet, der er sjov og hyggelig for hele familien, må det næsten være at spille et sjovt spil. Det kan både være sjovt at dyste alle mod alle, men det er også utroligt hyggeligt at spille i hold, hvor der kan opstå en helt særlig følelse af sammenhold, og hvor I kan samarbejde på en sjov måde. Uanset om I har store eller små børn, er det muligt at finde spil, der er sjove for alle.

Tag på udkig i en verden af spil

Alt efter om I bedst kan lide quiz-spil, hvor man kan prale med sin paratviden eller måske blot lære en masse nyttige og unyttige facts, eller om I er mere til et strategisk spil eller noget helt tredje, er der rig mulighed for at finde netop det, I søger.

I sortimentet af alt lige fra brætspil til vendespil er der noget for enhver smag og for alle aldre. Der er med andre ord et hav af forskellige spil, så du ikke behøver at gå på kompromis med noget.

I behøver ikke nøjes med ét

Hvis det er svært at vælge kun ét, kan I altid købe nogle flere spil, som I kan afprøve og på den måde finde frem til jeres nye yndlingsspil.

I kan eventuelt give alle familiens medlemmer lov til at vælge et spil, så I også i fremtiden har en masse forskelligt at vælge imellem alt efter lyst og humør, når I holder spillehygge. På den måde vil I have et solidt udvalg, og alle i familien vil have indflydelse på jeres spillesessioner, hvilket kan bidrage til, at alle har lyst til at deltage og føler sig hørt.

Du kan med fordel tage et kig i sortimentet for at se, hvad I skal bestille med hjem til jeres næste spilleaften.

7sep2019

Du kender det sikkert godt. Det er mandag aften, og du har haft en travl dag på arbejdet. Du får fikset noget hurtigt aftensmad – frysepizza igen – og du har knap nok kræfter til at holde dig oprejst. Så rækker du ud efter din telefon, parat til at slå et par timer ihjel i selskab med din trofaste følgesvend. Ungerne har allerede fundet iPad‘en frem, og før du ved af det, er hele familien opslugt i deres egen digitale drømmeverden. Måske slår det dig, at det ville være hyggeligt at lave noget sammen. Men orker du overhovedet at forsøge at tage skærmene fra børnene, og hvad skulle I egentlig lave?

Inviter samværet indenfor med puslespil

Et rigtig godt svar på det spørgsmål er puslespil. Den klassiske hjernevrider kan holde dig og børnene underholdt i timevis. Der er få ting lige så hyggelige som at sidde rundt om sofabordet og hjælpe hinanden med at finde den helt rigtige brik, mens motivet langsomt træder frem. Samtidig behøver puslespil heller ikke tage hele aftenen, for man kan jo bare ligge et par brikker hver dag, hvis det er det, humøret er til. Måske kan man sætte sig et mål om få lavet puslespillet færdigt inden for en uge? Det er i hvert fald en rigtig god og anderledes måde at være sammen som familie uden for mange digitale forstyrrelser.

Alverdens puslespil

Der er på det nærmeste ingen begrænsninger for, hvilke slags puslespil, man kan få i dag. De kan købes med flere tusinde brikker, men også med færre end ti. De kan fås med spændende og eksotiske dyr, men også med historiske motiver. Det er endda muligt at købe runde puslespil! I kan let altså få et puslespil, der passer til lige præcis jer som familie, og så er det jo ellers bare at gå i gang.

17jun2019

Det er bestemt ikke altid helt nemt at være forælder, især ikke når det handler om underholdning. Børn er fantastiske til at finde glæde i alting, men ofte vil de gerne underholdes, og det kan godt være en lettere svær proces gang på gang, at skulle finde på nye og sjove ideer.

Har i prøvet Wordfeud?

Der findes mange forskellige måder hvorpå vi kan underholde vores børn på, men spil er blandt andet en fantastisk idé. Der findes et ton af forskellige spil at vælge imellem, og børn er vilde med dem. Især er spil gode, hvis de både er sjove, men også sørger for at lære børnene noget undervejs. Et eksempel på et godt spil kunne snildt være ”Wordfeud”, da de her lærer at stave og sammensætte ord. Det kan dog godt være lidt svært for et barn at skulle spille imod en voksen, og derfor kan du overveje, om de måske skal have mulighed for at benytte sig af nogle hjælpemidler. Med disse hjælpemidler har barnet mulighed for lige at gå ind og skrive bogstaverne ind og derved finde ordet. For nogen kan dette måske lyde som snyd, men for et barn kan det være ganske lærerigt, og være med til at lære dem helt nye og spændende ord.

Massevis af familiespil

Hvis i allerede har prøvet kræfter med Wordfeud mange gange, og måske ikke helt er så interesserede i det længere, så findes der også andre spil som i kan prøve af. Herinde på vores side kan du finde en oversigt over de mange forskellige spil som i kan vælge imellem: https://sjovforborn.dk/kategori/familiespil/. Disse spil er gode for hele familien og sørger for at i alle hygger og har det sjovt. Mange af disse spil er dog mere fysiske spil som kan spilles, fremfor spil der foregår over mobilen eller computeren. Der er intet i vejen med spil der foregår over computeren eller på telefonen, men nogle gange så kan et fysisk spil bare et eller andet. De er ofte kendt for at bringe familier sammen på en helt anden måde.

Noget at se frem til

Uanset om det er spil i vælger at spille sammen over mobilen eller fysiske spil, så er det vigtigste bare, at det er noget i hygger jer med. Som nævnt er spil noget der binder familier sammen, og det kan være en utrolig sjov fredags aktivitet, som børnene hver uge kan se frem til.    

12feb2019

Bunny Boo fra SmartGames er et spil for de allermindste med fokus på rumopfattelse og fornemmelse af former. Et utrolig flot bud på 3D puslespil i børnehøjde lavet af de lækreste materialer i træ og gode farver.
Bunny Boo består dels af en kanin og en gul, rød samt blå klods i forskellige former. Dertil hører 60 opgavekort i kraftig kvalitet. Her vises kaninen og en eller flere af klodserne i 2D hvorefter barnets opgave er, selv at stille Bunny Boo og klodserne på præcis samme måde. På den måde bliver barnet trænet i visuel opmærksomhed og især opfattelsen af former og rum. De første opgavekort er simple og derfra bygges der på med flere detaljer. Barnet skal kigge grundigt på både kort og sin egen opstilling af Bunny Boo og klodserne. Det er både udfordrende, sjovt og spændende. Leg og læring af den bedste slags.
Bunny Boo kan naturligvis også bruges som almindelig legetøj, hvor man fx taler om farver, former og begreber som inde/udenfor og over/under m.m. Med Bunny Boo er der lagt op til mange gode timers opmærksom leg og udfordring.

Læs mere

10okt2018

Gæt ”hvem er jeg?” og få en masse gode grin. Nogenlunde sådan kan spillet Hedbanz for kids! kort beskrives.
Spillet er et super hyggeligt familiespil, der indbyder til smil og morskab, når man skal gætte hvilken rolle man har fået.
Hver spiller får ved spillets start et pandebånd og heri kan indsættes et kort, der er trukket fra en bunke på bordet. Kortet i pandebåndet viser hvad den pågældende spiller ér i runden. Man kan være alt fra et farligt dyr til en madvare.
Enkelt og ligetil at gå i gang med!

At hitte ud af, hvad der præcist gemmer sig på ens kort i panden, kan vise sig at være mere udfordrende end som så. Men heldigvis også ganske morsomt! De andre deltagere må kun svare ja og nej på spillerens spørgsmål: er jeg et dyr, en ting, er jeg stor, kan jeg spises osv.

Børn fra indskolingsalderen vil med fordel kunne være med og få meget ud af spillet. Reglerne er enkle og medfølger på dansk. Der er et timeglas med i spilleæsken, så I kan tage tid når der spørges.

Hedbanz for kids! er et spil med en god dynamik og et hurtigt flow. Det kan nemt spilles på 20-30 minutter, så der er ingen undskyldning for ikke at spille en eftermiddag eller en aften før ungerne skal i seng. Spillet øver barnet i at formulere sig og stille relevante spørgsmål i en given situation. Det er super sjovt uanset om man er 5 eller 55 år!

Læs mere

20jul2018

I Clown Game leder den lille klovn efter sine venner, der er gemt i cirkusset. Den, der først husker, hvor alle dyr og artister har gemt sig, vinder. Det kræver både held og en god hukommelse at vinde – og spillet træner både børnenes hukommelse og kendskab til farver i et festligt cirkusmiljø.

19jul2018

Er du god nok til at komme først over målstregen og vinde trofæet? Skyd genvej, overhal din modstander, eller sæt turboen til for at komme foran, og skift vognbane for at undgå oliepytter på vejen. Med LEGO® terningen får det klassiske racerspil for 2-4 spillere en spændende drejning.

10jun2018

Det utrolige spil fyldt med al mulig sjov!

Cranium Cadoo er det hylende sjove spil, der får børn til at modellere, tegne, optræde, løse gåder og skrige af grin. Børnene har det vildt sjovt med at opdage alle mulige nye talenter: Kan du modellere et løbehjul? Forestille en pingvin? Komme i tanker om et ord, der både betyder en type mønt og noget, man lytter med?
Med så mange forskellige aktiviteter er Cadoo ligeså sjovt for forældrene som for deres børn!